pinde på børnehave besøg

Simon fik oplevelsen af at være midtpunkt blandt børnehavens øvrige børn da han fik lov til at bære terrariet for mig da vi skulle udskifte grenene med de nye vi havde klippet af.

Se hvor modig, en pind på hovedet.

Sejr, en pind er kravlet på hendes hånd og tilmed vækker glæde.

Her en sjov oplevelse for mig( nok også børnene ;-D) Natasha, der her viser henrykkelse over at skulle rode rundt i klisteret var den, der var mest skeptisk overfor de vandrende pinde. Simon derimod, skulle overskride en grænse inden han kunne rode rundt i klisteret, hvor imod de vandrende pinde var et hit hos ham og ikke vakte nogen ubehag.

Julies hænder måtte vi lige styre for ellers havde hun snuppet en vandrende pind og taget en bid af.

Simon syntes bare de var et hit, og var så forsigtig i hans omgang med pindene

Æstetisk læreproces på Mariehønen, en gruppe børnehavebørn på 6 udviklingshæmmede børn hvor jeg har arbejdet i nogle år som pædagogmedhjælper, indtil jeg valgte at blive pæd. studerende, jeg kan heldigvis bruges som vikar.

Idag skulle jeg realisere et æstetisk læringsforslag i faget DKK. Det gik ud på at udfordre sanserne, primært følesansen.Vi havde inddraget de vandrende pinde i aktiviteten, så pindene måtte en tur med i børnehaven. Jeg ved ikke om den foregående aktivitet havde gjort børnene modigere, for da terrariet kom på bordet var især Simon den der uden skepsis ville holde en vandrende pind, han var ellers den, der havde kæmpet mest for at overskride sin grænse og putte hænderne ned i skålen med opblødte hørfrø. Sabrina var lidt skeptisk, men efter at have iagttaget os andre der havde dem kravlende på arme og hænder, da ville hun gerne holde en, meget stor grænse hun der trodsede hos sig selv.