Jeg har været på tur forrige søndag, gik milevidt for at finde et hul i hegnet så jeg kunne komme på den anden side af grævlingegraven.Efter flere kilometers vandring fandt jeg et hul så jeg kunne komme tørskoet derover,havde ellers iført mig gummistøvler.Markerne er delt af vandløb og disse føromtalte levende hegn.
På den anden side kunne jeg så inspicere graven og dens gange og der er mange af dem.Man kan se stier der fører fra eller til, om man vil ,til graven i bevoksningen deromkring.
Jeg fandt intet synlige spor af grævlingene,ingen fodspor eller lorte.
Jeg tog derfra og talte med en af naboerne til markerne, der er jæger,han færdes meget i området,så jeg spurgte ham om han vidste om graven var i brug..
Det er den siger han,men lorte vil jeg ikke finde da de graver sig et hul længere væk fra graven hvor de skider. Og fodspor ville kun være at finde efter regn,eller i sne.
Han mente ikke der var mere end 2 grævlinge der holdte til der,muligvis unger fra sidste år.Der var nemlig kørt 3 grævlinger over i løbet af det sidste halve år,og han havde før set ca 3 størrelser af gævlingene.Han fortalte de spiste bær,men også fugleæg,men disse var ikke at finde nu,så nu var det bær og ådsler de levede af.han ville godt vise mig et andet sted med grævlinge hvor der var mere liv end der hvor jeg havde min Biotop.Tror jeg prøver det en dag ved lejlighed.Ville da godt have dem at se in natura.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar